Dansk Kiropraktor Forening har spurgt WTW/Willis, som oplyser:
Det er korrekt, at jobafklaringsforløb og ressourceforløb afskaffes med beskæftigelsesreformen, ligesom den ressourceforløbsydelse, der er knyttet til begge forløb, også afskaffes. Dette sker dog først fra 1. januar 2027.
Fra 1. januar 2027 hvor jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse afskaffes, indføres en nedsat sygedagpengetakst som er den udbetaling, der vil være ret til, når en sygemeldt ikke opfylder en af forlængelsesbetingelserne i sygedagpengeloven.
Da den nedsatte sygedagpengetakst udbetales efter sygedagpengeloven, vil denne udbetaling ikke bliver påvirket af en eventuel forsikringsudbetaling fra pensionsselskabet.
Hvis man er visiteret til jobafklaringsforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse inden den 1. januar 2027, vil man fortsat være berettiget til dette, indtil forløbet er afsluttet.
Efter 1. januar 2027 vil en afklaring af den fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, når en sygemeldt borger, der ikke opfylder en af de 6 forlængelsesbetingelser i sygedagpengeloven og fortsat vurderes at være uarbejdsdygtig som følge af egen sygdom, være på sygedagpenge, dog nedsat takst. Den nedsatte sygedagpengetakst bliver ikke påvirket af forsikringsudbetalingen, hvorfor udbetalingen fra Danica ikke vil have indflydelse på det, som den sygemeldte er berettiget til fra det offentlige i forbindelse med den fortsatte sygemelding/ afklaring af den fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet.
Frem til 1. januar 2027 er det derfor fortsat relevant at have en tillægsdækning (ressourceforløbsdækning) til TAE dækningen.