Midlerne kommer samtidig med større frihed til regionerne i, hvordan de anvendes, hvilket har bidraget til den brede opbakning til aftalen.
Et centralt element i aftalen er en fortsat omlægning af sundhedsvæsenet i tråd med sundhedsreformen. Flere opgaver og behandlinger skal i højere grad foregå tættere på borgerne og uden for sygehusene, og en væsentlig del af midlerne målrettes det nære sundhedsvæsen.
Samtidig indføres der et loft over sygehusudgifterne, som skal understøtte, at flere opgaver løses uden for hospitalerne og flytte aktivitet tættere på borgerne.
Aftalen rummer også konkrete initiativer. Blandt andet afsættes 1 mia. kr. frem mod 2028 til en akutplan for børne- og ungepsykiatrien. Derudover igangsættes kronikerpakker med fokus på mere sammenhængende patientforløb – herunder for kroniske lænderygsmerter.
For praksissektoren er retningen klar. Når flere patienter fremover skal behandles uden for sygehusene, og der samtidig indføres mere systematiske forløb for kroniske sygdomme, åbner det nye muligheder i det nære sundhedsvæsen.
Det gælder også for kiropraktorer. Med kronikerpakker for blandt andet kroniske lænderygsmerter lægges der op til en mere struktureret indsats på et område, hvor mange allerede i dag har en central rolle i behandlingen af patienterne.
Aftalen bekræfter dermed en udvikling, hvor sundhedsvæsenet i stigende grad organiseres omkring det nære – og hvor opgaver i højere grad skal løses dér, hvor de giver mest værdi for patienterne.
Ansættelse