Close menu

Tilbud om krisehjælp til strandede i mellemøsten

Udgivet d. 06. marts 2026
Affødt af den nuværende alvorlige situation i Mellemøsten vil vi gerne minde jer om, at der er hjælp at hente via jeres løsninger hos Danica.

Det gælder både for jeres medarbejdere, der aktuelt befinder sig i Mellemøsten, og som er direkte påvirket af de igangværende begivenheder, samt for medarbejdere, der har familie eller andre nære relationer i området. Derudover er hjælpen naturligvis også tilgængelig for de medarbejdere, der oplever frygt, angst eller bekymring som følge af situationen, uanset om de har en direkte tilknytning til regionen eller ej.

 

Akut psykologisk krisehjælp

Helt ekstraordinært har Danica valgt i en begrænset periode frem til 1. juni 2026 at udvide adgangen til Akut Psykologisk Krisehjælp ifm. den konkrete situation i Mellemøsten til også at omfatte:

  • Udenlandske eller danske medarbejdere, der arbejder i de berørte områder eller er direkte eller indirekte berørt af situationen uanset om de har pensionsordning i Danica eller ej
  • Medarbejdere med pensionsordning i Danica uanset om der er tegnet Sundhedssikring eller ej

 

Den psykologiske hotline er åben 24/7 og kan kontaktes på telefon 70 11 25 25 (Tast 2) Udenfor Danicas åbningstid bliver du omstillet til vores akutte vagttelefon, hvor chefpsykologer sidder parat til hjælpe. Man vil få tilbudt telefonisk krisehjælp indenfor 1 time, og der planlægges herefter opfølgningssamtaler efter behov. Det er muligt at få op til 4 samtaler over telefonen.