Indtil videre har medarbejdere der har henvendt sig til barsel.dk og spurgt om det er muligt at arbejdsgiver giver dem et vilkår om de under barsel har ”vilkår om løn under barsel på grundlag af fuld tid” fået det svar, at det var da godt for dem (som én konkret oplyste af have fået som svar). Vi har flere, som har fået det svar. Vi har hele tiden vejledt om, at man skal spørge barsel.dk.
Det er baggrunden for, at vi tidligere på hjemmesiden har skrevet ” Nogle klinikker vælger at hæve medarbejdere på barsel til fuld tid under barsel, betinget af, at der kan opnås fuld refusion herfor. Man skal være opmærksom på, at klinikkens refusion beregnes af medarbejderens løn efter fradrag af AM-bidrag (8%). Det er en individuel forhandling på den enkelte klinik om man ønsker en sådan ordning og følger ikke af basiskontrakten.” DKF’s vejledning er på linje med andre organisationers vejledning.
Vi er blevet gjort opmærksom på at nogle klinikker har spurgt udbetaling Danmark om de må ”hæve timeantallet under barsel med hensigt om at få højere refusion, for så derefter at sænke timerne igen når medarbejderen er tilbage igen” – og har fået svaret, at Udbetaling Danmark har vurderet, at det er ulovligt.
Når der er tvivl om hvad der er rigtigt, så sletter vi DKF for tiden afsnittet på hjemmesiden. DKF vil i den kommende tid afdække hvad der er lovligt eller ikke.