Dansk Kiropraktisk Forenings første 50 år var præget af en indædt kamp mod lægestanden og det officielle sundhedsvæsen. Holdningen var, at kiropraktik var et alternativ til sundhedsvæsenet – og altså underforstået et bedre alternativ.
Ikke desto mindre blev de nye kiropraktiske klinikker hurtigt en succes blandt danskerne. Flere hundrede patienter søgte hjælp i de nyåbnede klinikker.
I samfundsdebatten i Danmark blev den nye forening opfattet som en uforsonlig fortaler for kiropraktik.
I sin argumentation brugte formand Theodor Wøldike Gade bl.a. denne sammenligning: "Man kan ikke undre sig over, at fabrikanter af petroleumslamper vil søge at forhindre fabrikanter af elektriske pærer i at komme ind på markedet, selvom begge parters hovedformål er at skabe lys”.
Nej fra minister på henvendelse om ligestilling med læger: Sundhedsstyrelsen mente, at kiropraktorerne udgjorde en fare for samfundet på grund af "manglende indsigt i lægekunsten og kritikløs anvendelse af en pseudovidenskabelig teori om de fleste indvendige sygdommes oprindelse og behandling".
I maj 1932 opretter Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Råd (DKR). Det nye råd stod for autorisationen af den enkelte kiropraktor, som myndighederne ikke ønskede at varetage.
Under store protester fra Lægeforeningen vedtager Folketinget, at kiropraktorer får lov til at praktisere uden, at patienterne først skal henvises fra en læge. Kiropraktorerne får ikke autorisation og er dermed fortsat i lovens forstand kvaksalvere.
Svaret på patientforeningens underskriftindsamling følger det råd, som Sundhedsstyrelsen havde fået via Det Lægevidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet – igen blev det et nej.
Kiropraktorerne Verner Christensen og Svend Thomsen kommer med bud på en justering af dansk kiropraktiks grundholdning. De lægger afstand til holdningerne fra lanceringen i Danmark om at kiropraktikken ikke alene var et supplement til lægevidenskaben, men var lægevidenskabens langt overlegne afl øser.
De såkaldte fortsættelses- sygekasser, med tilsammen 350.000 medlemmer, beslutter, at deres medlemmer kan få tilskud til kiropraktisk behandling. For den almindelige sygekasse var det ikke tilladt, selvom der var opbakning til det på det lokale medlemsmøde.
I oktober 1963 nedsætter Indenrigsministeriet et udvalg, som skal afklare, om der bør gives autorisation til kiropraktorer i Danmark. Efter 6 års arbejde og 43 udvalgsmøder udkom en 150 sider lang betænkning med svaret. Det blev et nej. Arbejdet i udvalget skulle dog vise sig at få stor betydning for Dansk Kiropraktor Forenings holdning fremadrettet.
Dansk Kiropraktor Forenings historie i de 25 år fra 1975 til 2000 er præget af intensiv aktivitet. Det er 25 år med argumentation på sundhedsvæsenets præmisser for at få den autorisation, som Folketinget vedtager den 6. juni 1991.
Kiropraktorerne Gert Brønfort og Ole Jochumsen forskede fra 1976 i kiropraktorbehandlingens effekt på lændesmerter. De dannede dermed grundlaget for forskningen i kiropraktik i Danmark.
Det ihærdige arbejde fra 1963 til 1969 i Indenrigsministeriets kiropraktorudvalg tvinger ledelsen i DKF til at være tydelige – og diplomatiske – om, hvordan kiropraktikken i Danmark skal defineres. Den nye DKF-definition indeholder færre elementer af "vi kan løse alt".
Den 24. februar 1978 underskrives overenskomsten mellem DKF og
Sygesikringen.
DKF-formanden får tilknyttet en halvtidssekretær. Dansk Kiropraktor Forening begynder for første gang at opbygge et egentligt sekretariat. I 1985 tilknyttes en sekretariatschef på halvtid, og foreningens første permanente lokaler bliver lejet, i St. Kongensgade.
Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse oprettes som et fælles initiativ mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og DKF.
Forskning kickstartes med fem millioner kroner. Patientforeningen bruger en stor del af sin formue på etableringen af “Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik” (NIKKB). NIKKB skifter i 2020 navn til Kiropraktorernes Videncenter.
For første gang er der flertal for autorisation i Folketinget. Den 22. maj 1990 meddeler Socialdemokratiet, at de vil fremsætte et forslag om autorisation af kiropraktorer i næste folketingssamling – og vigtigst af alt – denne gang var der allerede sikret et flertal i samarbejde med SF og Fremskridtspartiet.
Lov nr. 415 af 6. juni 1991 om kiropraktorer vedtages af Folketinget. Med kiropraktorlovens vedtagelse anses kiropraktorer ikke længere for kvaksalvere men for sundhedspersoner. Betegnelsen biomekanik anvendes ofte for ikke at provokere ved at sige kiropraktik.
Autorisationen af kiropraktorer i Danmark træder endelig i kraft, 67 år efter stiftelsen af Dansk Kiropraktor Forening.
Fra 1. september 1993 kan man blive uddannet kiropraktor i Odense. Uddannelsen blev etableret i samarbejde mellem Nordisk Uddannelse i Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) og Odense Universitet. Til at begynde med var der brugerbetaling.
Der dimitterede 21 kandidater. To af de første uddannede var Jakob Van Dijk og Jakob Jensen. De har begge gode minder fra deres studietid og delt anekdoter fra studietiden til Fagbladet Kiropraktorens jubilæums udgave.
Læs jubilæumsudgaven af Fagbladet KiropraktorenDansk Kiropraktor Forenings historie gennem de seneste 25 år er præget af samarbejde og argumentation for, at kiropraktikken bliver en stadig større del af sundhedsvæsenet.
Kiropraktorerne får en aftale indgået direkte mellem Falck Healthcare og DKF. I første halvdel af 2004 udbetaler Falck Healthcare ca. 7 mio. kr. til kiropraktorerne.
Kiropraktor og ph.d. Charlotte Leboeuf-Yde udnævnes til professor i kiropraktik.
Med etableringen af Region Syddanmarks Rygcenter udnævnes kiropraktor Søren Francis Dyhrberg O’Neill til forskningsleder på en sygehusafdeling.
Kiropraktorerne Jan Hartvigsen i 2007, Alice Kongsted i 2018, Lise Hestbæk og Tue Secher Jensen i 2019 udnævnes til professorer ved Syddansk Universitets institut for Idræt og Biomekanik. De mange professorer og det øgede antal ph.d.er inden for instituttets områder cementerer den lange akademiske rejse, som kiropraktikken har været på.
I overenskomst 2014 etableres tre pakkeforløb for patienter med lumbal og cervikal diskusprolaps og spinalstenose. I 2017 får disse tre forløb øget tilskud fra det offentlige.
En ny bekendtgørelse giver kiropraktorer mulighed for at henvise deres patienter til billeddiagnostiske undersøgelser, herunder CT- og MR-scanninger i sygehusvæsenet.
Med overenskomstaftalen i 2021 kommer øget fokus på kvalitet i kiropraktorpraksis på dagsordenen, og KVIK bliver etableret.
Kiropraktorernes Videnscenter gennemførte i 2023 en patienttilfredshedsundersøgelse, hvor 18.304 kiropraktorpatienter besvarede et spørgeskema. 95 % af patienterne mente, at deres besøg levede op til forventningerne, og 98 % var tilfredse med deres besøg på den kiropraktiske klinik.
Dansk Kiropraktor Forening har gennem mange år efterlyst en samlet national strategi for muskel-led-patienter, herunder især for de omtrent 1 million danske borgere, der lider af ondt i ryggen. Implementeringen igangsættes i 2027.
Fx adgang til medicinkort og sundhedsjournal. Kiropraktorer kan nu hjælpe de praktiserende læger med specialistvurderinger. Endelig kan kiropraktorerne fremover afl aste regionerne med røntgen og ultralyd.
Dansk Kiropraktor Forening bliver i maj 2022 tildelt værtskabet for verdenskongressen den 7.-10. maj 2025.
Ansættelse