Kiropraktorhuset Roar søger en kiropraktor hurtigst muligt til et barselvikariat med evt. mulighed for fastansættelse efter. Stillingen er i første omgang begrænset til januar 2028, men der er en god mulighed for fastansættelse efterfølgende for rette vedkommende.
Vi er Roskildes største kiropraktorklinik med 8 kiropraktorer, fysioterapi og 4 sekretærer, og har til huse i hjertet af Roskilde ud til det smukke Stændertorv.
Roskilde er en dynamisk by tæt på København med gode transportmuligheder til og fra København, men er samtidigt en provinsby med de fordele det skaber for nære relationer til områdets andre sundhedsfaglige professioner. Roskilde er en by med et højt indkomstgrundlag og en befolkning, der overvejende har gode sundhedskompentencer.
Klinikken råder over behandlingslokaler, to store træningssale, diagnostisk ultralydsskanning og digital røntgen. Vi har en rigtig stor patientbase og en stor tilgang af nye patienter, da klinikken har eksisteret siden 1985. Vi nyder godt af gode samarbejdsrelationer til det øvrige sundhedsvæsen og har mange lægehenviste patienter.
Vi vægter dialog med det øvrige sundhedsvæsen højt og ser os selv i en tovholderfunktion for vores patienter, så hver patient bliver fulgt til dørs uanset om vi kan hjælpe dem i klinikken eller ej.
Vi søger en kiropraktor som har en god portion empati, godt humør og faglig stolthed.
Læs mere om vores klinik på www.kirosk.dk, på instagram Kiropraktorhuset_roar eller tag fat i en af os på Faglig Kongres
Kunne jobbet være noget for dig, så skriv en ansøgning med CV til kiropraktor@kirosk.dk hurtigst muligt.
Venlig hilsen
Claus Dam Nielsen, Christina Nielsen, Amalie Frost Boyer og Cecilie Testern Wissing
Kiropraktorhuset Roar
https://kirosk.dk/