Close menu

Ledigt job: Kiropraktor søges til Kiropraktisk Klinik Vejle

Kiropraktor søges til Kiropraktisk Klinik Vejle

Har du lyst til at blive en del af en klinik, hvor høj faglighed, grundige patientforløb og et godt kollegialt miljø er i centrum? Vi søger en engageret kiropraktor, som har lyst til at blive en del af vores team hos Kiropraktisk Klinik Vejle.

Vi er en veletableret klinik siden 1984 i Vejle med en bred og varieret patientgruppe. For os er det vigtigt, at patienterne føler sig set, hørt og trygge gennem hele deres forløb, og vi prioriterer samtidig et arbejdsmiljø med plads til faglig sparring, udvikling og en god hverdag.
Klinikken er blandt andet udstyret med røntgen og chokbølge.
Stillingen

Vi tilbyder en fast stilling mellem 32-37 timer med patienter i alle aldre og med mange forskellige problemstillinger. Det er et stort plus, hvis du har speciale i behandling af spædbørn.

Du får stor mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og sætte dit eget præg på dine patientforløb. Vi værdsætter den grundige kliniske undersøgelse og diagnostik og lægger vægt på, at behandlingen tager udgangspunkt i den enkelte patients behov og mål.

Vi forestiller os, at du
- er uddannet kiropraktor med +5 års erfaring
- er fagligt engageret og har lyst til fortsat at udvikle dig
- kommunikerer godt og møder patienterne med nærvær, ro og empati
- prioriterer grundig undersøgelse, diagnostik og journalføring
- kan arbejde selvstændigt og samtidig har lyst til at være en aktiv del af klinikkens faglige og sociale fællesskab.

Erfaring er naturligvis en fordel, men det vigtigste for os er, at du er fagligt nysgerrig, engageret og passer godt ind i klinikken.


Send din ansøgning og CV til FL@kiropraktorvejle.dk

Du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen eller bare gerne vil høre lidt mere om klinikken.

Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os på www.kiropraktorvejle.dk


https://www.kiropraktorvejle.dk