En af vores fantastiske medarbejdere skal have familieforøgelse og derfor søger vi en barselsvikar i 10 måneder fra 25/2 2027.
Vi søger både en kiropraktor assistent eller turnus assistent.
Klinikken er beliggende centralt i Vanløse (København), tæt på S-tog station og metro. Vi råder over store lyse og istandsatte lokaler med masser af plads.
Vi er en klinik som er meget helhedsorienterede hvilket betyder vi ofte behandler hele kroppen samt benytter mange forskellige behandlingstilgange. Vi behandler mange kroniske patienter, familier og mange spædbørn/børn.
Vi er et dynamisk lederteam med store visioner for vores klinik og vi ønsker, at du skal være en del af udviklingen.
Klinikken består af 5 kiropraktorer og tre sekretærer. Derudover lejer 2 kropsterapeuter og en massør tre lokaler i klinikken. Vi har et tæt samarbejde med en fysioterapeutisk klinik og andre lokale aktører.
Der er en rigtig god stemning på klinikken hvor vi vægter fællesskab, sociale arrangementer og samarbejde højt.
Det er vigtigt for os hele tiden at udvikle vores faglige kompetencer. Dette gøres blandt andet ved at holde faglige interne møder såvel som at deltage i kurser.
Vi arbejder med digitalt røntgen, akupunktur og genoptræning.
Vil du vide mere om klinikken så endelig læs lidt om os på www.kiropraktiskklinik.dk.
Opstart 25. Februar 2027
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgning sendes til kiropraktor Helle Dalhoff på hd@kiropraktiskklinik.dk.
Der forventes at afholdes samtaler slut oktober/start november 2026.