Close menu

Fagligt fællesskab og netværk

Som medlem af Dansk Kiropraktor Forening bliver du en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor du møder ligesindede, der ligesom dig selv brænder for faget.
Lobby_FK25

Gennem arrangementer, lokalt engagement i kredsforeningerne og deltagelse i Faglig Kongres møder du kollegaer på tværs af klinikker med samme passion som dig. Her får du mulighed for at udveksle erfaringer, styrke din faglige viden og udvide dit netværk.

 

Faglig Kongres er et særligt højdepunkt, hvor vi samler kiropraktorer fra hele landet til ny inspiration, faglig udvikling og sociale oplevelser, der styrker både professionen og fællesskabet. Som medlem står du aldrig alene – du er en del af et netværk, der giver dig styrke, sparring og sammenhold til at løfte både dig selv og faget videre.

Engager dig i fællesskabet

 

Som medlem af Dansk Kiropraktor Forening har du mulighed for at blive en del af fællesskabet i din region gennem en kiropraktorkredsforening (KKF).

 

Der findes i alt fem kredsforeninger – én i hver region: Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden. Kredsforeningerne samler medlemmerne i deres område og arbejder for at fremme og varetage kiropraktorernes interesser lokalt. De repræsenterer standens synspunkter over for regionale og kommunale myndigheder, statslige instanser, andre institutioner og private aktører. Ud over den fagpolitiske rolle er kredsforeningerne også et forum for kollegialt fællesskab. Her kan du styrke netværk, dele erfaringer og være med til at koordinere kiropraktorstandens interesser i dit nærområde.

 

Alle medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening er automatisk tilknyttet den kredsforening, hvor de har arbejdssted. Har du arbejdssted i flere regioner – eller intet fast arbejdssted – vælger du selv, hvilken kredsforening du vil være en del af.

Følg med på Instagram

En anden måde at være en aktiv del af fællesskabet på er ved at følge Dansk Kiropraktor Forening (@dkf_kiropraktik)  på Instagram. Her deles nyheder, faglige opdateringer og indblik i foreningens aktiviteter og politiske indsatser.

 

Instagram er et nemt og uformelt sted at holde kontakten med det faglige fællesskab og være opdateret på, hvad der rører sig inden for kiropraktorprofessionen. 

Find DKF på Instagram
instagramlogo.png

Følg med på Instagram

En anden måde at være en aktiv del af fællesskabet på er ved at følge Dansk Kiropraktor Forening (@dkf_kiropraktik)  på Instagram. Her deles nyheder, faglige opdateringer og indblik i foreningens aktiviteter og politiske indsatser.

 

Instagram er et nemt og uformelt sted at holde kontakten med det faglige fællesskab og være opdateret på, hvad der rører sig inden for kiropraktorprofessionen. 

Find DKF på Instagram